TEGN SUPER FEDE BOGSTAVER

Go extreme bold, or go home! 

På denne skrifttegneworkshop skal du arbejde med de fede bogstavsformer i bogstaveligste forstand. De skal både have godt med vægt og naturligvis også en markant personlighed. Vi tegner og maler både med sort og hvidt – Med den teknik er det (de ofte ubemærkede) inderformer der kommer i fokus. I skriftdesign er bogstavernes inderformer og luften mellem bogstaverne ligeså afgørende for designet som “selve” bogstavet. 

Designspil til at generere nye idéer

Hejheidi har designet et lille kortspil som er med til at give nogle udfordrende benspænd til hvordan bogstavsformerne skal tegnes. En ting er sikkert, du kommer til at eksperimentere og skabe illustrative bogstaver du med garanti ikke har set før.

Hvor svært er det – Kan jeg være med?

Det kræver ikke nogle særlige kvalifikationer at være med – Ud over lyst til at arbejde med bogstavformer og prøve en ny teknik :) Den nye teknik vil du kunne bruge efterfølgende til tydeligere at kunne skitse fx. logo former.

Alle materialer der skal bruges er til rådighed under workshoppen – og som kursist får du også nogle få materialer, så du kan eksperimentere videre derhjemme.


Tegn Super Fede Bogstaver – Kreativ Hejheidi Workshop
Deltagere i fuld gang med at udforske bogstavsformer

Deltagere i fuld gang med at udforske bogstavsformer

Opvarmningsøvelse

Opvarmningsøvelse

Super Fedt g Bogstav
Kursist igang med det fineste geometriske, lavkontrast å med uventet forminspiration fra et pindsvin.

Kursist igang med det fineste geometriske, lavkontrast å med uventet forminspiration fra et pindsvin.