Kreativ workshop med
“fake kalligrafi”
Fake kalligrafi, hvad er nu det??
Fake kalligrafi er en tegneteknik, hvor vi tegner fylde på bogstaverne. Bogstaverne får på den måde et legende udtryk, der kan minde om kalligrafi. Teknikken gør sig rigtig godt sammen med enkle stregtegninger, som er nemme at lære at lave. På denne workshop tegner vi personlige lykønskningskort.
Vi starter med idé til tekst, og derefter øver vi os på teknikken med at tegne fylde på bogstaverne. Herefter skal vi arbejde med kompositionen, så placering af bogstaver og tegninger spiller godt sammen.
Fake kalligrafi kan du blandt andet bruge til at pifte overskrifter op i notesbøger og lave skønne bordkort.
Det er en rigtig god begynder workshop, der introducerer dig til skriftens visuelle univers.
…Hvad er “rigtig” kalligrafi?
Kalligrafi er i sin natur en kunstdisciplin som læres gennem øvelse, kendskab til skriveredskabet, hjerne-til-hånd finmotorisk koordination. Der findes utallige forskellige alfabeter og skrivestilarter, som alle har en konstruktion og skriveteknik. Hver af disse kalligrafiske stilarter kan man bruge timevis på at dykke ned i og øve sig på. Så “rigtig” kalligrafi er mere velegnet til en workshopweekend i kalligrafiens tegn eller et kursusforløb.
Workshop hos dig?
Jeg fylder tasken med materialer og kommer ud til dig.
Hver deltager får et kit som indeholder vejlednings- og inspirationsmateriale, en super god mini brushpen og forskellig slags lækkert papir. Jeg medbringer også ekstra papir og tegnegrej, som kan benyttes under workshoppen.
Niveau: Alle kan være med -> også børn sammen med voksne.
Priser starter ved 1000 kr. + transportomkostninger fra Aarhus C
Kontakt mig gerne for et konkret tilbud ud fra informationer om dit event.